Sport

Jeg er 100% sportsnørd, der er ingen vej udenom. Jeg elsker at få sved på panden og presse mig selv til at gøre mit bedste. Jeg elsker stort set alle sportsgrene, som inkluderer en eller anden form for bold (specielt volleyball!), men når det kommer til stykket, så er jeg en løbepige hele vejen igennem ;)

Cross Country

Den sport som har ændret min opfattelse af løb og gjort mig til den løbsfanatiker, som jeg er i dag. Jeg løb cross country (en slags terrænløb) for Las Vegas High School i efteråret 2010 mens jeg var på udveksling i USA. Jeg var en af de hurtigste pige på Varsity (1. holdet), og vi vandt the Divisional Championship.

Atletik (Track & Field)

Jeg løb mellem- og langdistance for Las Vegas High School i foråret 2011 mens jeg var på udveksling i USA. Efter en pause henover sommeren startede jeg hos Sparta til efteråret samme år. Det har været min bedste beslutning siden jeg kom hjem fra mit udvekslingsår. Uden atletik ville jeg dø af kedsomhed herhjemme! Jeg træner inde i København 4 gange om ugen (to af dagene laver jeg også vægttræning) plus 1 - 3 træningsdage derhjemme. Jeg bor en hel time fra Sparta, men mine holdkammerater og træning er al transporttiden værd!

Fodbold

Jeg spillede fodbold to år i Danmark, og kom på Varsity (1. holdet) for Las Vegas High School i vinteren 2010 - 2011 mens jeg var på udveksling. Jeg synes det er en sjov sport, men jeg har aldrig rigtig haft et godt hold (rent personlighedsmæssigt), så jeg har aldrig rigtig glædet mig til træning, hvilket er grunden til at jeg stoppede.

Andre sportsgrene

Badminton
Gymnastik
Håndbold
Ju-jitsu